Massiv udrykning til boligkvarter i Brøndby Strand

Politiet, beredskabet, ambulancereddere og lægebiler er ankommet til Kisumparken, hvor man har fået melding om brand i en lejlighed.

Den massive udrykning ankom efter meldingen, som indløb lidt over 15 torsdag eftermiddag, hvor der også blev sat afspærring op i boligkvarteret.

Beredskabet fik styr på situationen, men den kraftige røg nåede dog at sprede sig til hele lejligheden, hvor der nu er store sodskader.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der har været brand i en lejlighed. Denne er nu slukket og vi lufter ud i bygningen. Der er kaldt skadeservice”, skriver Hovedstadens Beredskab.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med branden i lejligheden, men da der er tale om beboelse, bliver akutberedskabet sendt med for en sikkerhedsskyld.

Samme dag er en udrykning ankommet til en lastbil, hvor chaufføren har brug for hjælp.