Torsdag aften udbrød der brand i et feriehus i Lalandia ved Rødbyhavn på Lolland.
Ifølge de første meldinger startede branden i et skur, men ilden spredte sig hurtigt til det nærliggende feriehus, som ligger i feriecenterområdet.
Politi og brandvæsen rykkede massivt ud til stedet, hvor slukningsarbejdet har stået på i længere tid. Området omkring feriehuset er afspærret, mens brandfolkene kæmpede mod flammerne.
Det er torsdag aften endnu uklart, hvordan branden opstod, og hvor store skader feriehuset har fået. Billeder fra stedet viser dog et helt nedbrændt skur ved siden af et noget medtaget feriehus.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er ikke meldt om personskader i forbindelse med branden.
Både politi og brandfolk forventes at arbejde på stedet en rum tid endnu.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring branden, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.






