Det vælter med politi i boligområde: Har arbejdet natten lang

Politiet er talstærkt til stede på Københavns omegn sent tirsdag aften og natten igennem til onsdag.

Mange af politiets enheder har natten igennem været på plads i hovedstadsområdet.

Politifolk med hjelme er på plads. De kan også ses undersøge området med lys og lygte. Samtidig lader aktionen til at dreje sig konkret om en bolig på stedet.

Ikke langt derfra holder en akutlægebil.

‘Der er tale om et mistænkeligt forhold,’ forklarer vagtchefen fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Adskillige enheder til stede.

Det hele udspiller sig omkring Gadelandet i Husum fra mindst omkring klokken 23.00.

Vagtchefen understreger, at der ikke er tale om fare for nogen personer i området, men at de fortsat er på stedet. Han kan for nuværende ikke uddybe, hvad forholdet konkret drejer sig om.

De fleste af politiets ressourcer i området har været dedikeret til sagen.

Presse-fotos.dk følger fortsat historien tæt.

Tirsdag aften er politiet rykket talstærkt ud flere steder på den københavnske vestegn.