Et voldsomt stort politiopbud har siden fredag formiddag været til stede i et område ved en bygning. Presse-fotos.dk har været i kontakt med politiet, der bekræfter tilstedeværelsen. I en pressemeddelelse deler politiet fredag eftermiddag tragisk nyt i sagen. Læs mere i bunden af artiklen
“Manden er hentet ud fra huset nu. Kvinden ligger stadig derinde. Han køres afsted i en ligvogn nu.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte fredag eftermiddag om en uhyggelig hændelse, som han er til stede ved, og hvor politiet arbejder massivt omkring.
En nabo fortæller desuden til Ekstra Bladet, at hun fredag formiddag hørte to skud. Umiddelbart troede hun, at der var jagt i området. Hendes hunde gøede og blev lukket ind.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte har flere berretninger fra stedet.
“Der er ekstremt mange efterforskere fremme. Minimum 13 biler, foruden politiets indsatsleder.”
“Der har tidligere været en ambulance her og politifolkene er iført mundbind.”
Fra stedet lyder det, at der er tale om et voldsomt stort opbud af teknikere og betjente, som arbejder på stedet.
“Det tyder på, at der er sket noget meget voldsomt”
Til Presse-fotos.dk bekræfter Nordsjællands Politi, at man til stede og kommer med følgende melding om, at der er mistet liv.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude,” lyder det indledningsvist fra Sabrina Skjødt, der er kommunikationsrådgiver hos Nordsjællands Politi.
Videre forklarer hun, at man kommer til at arbejde i området på Gillelejevej i Esbønderup i en rum tid endnu.
“Jeg kan sige, at vi fik en anmeldelse klokken 10.17, og at vi nok kommer til at arbejde derude, til det bliver mørkt,” lyder det.
Ifølge vores udsendte er politifolkenes arbejde primært centreret omkring en stikvej, hvor der ligger bygninger på begge sider.
I området ses også politihunde.
Nordsjællands Politi kan for nuværende ikke oplyse yderligere angående, hvad der er foregået på stedet, men vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.
Opdatering:
Kort inden klokken 14.15 deler Nordsjællands Politi ny information i sagen i en pressemeddelelse.
Her oplyses det, at der er blevet afgivet skud på den adresse man arbejder på.
‘En 80-årig kvinde og en 83-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med skyderiet,’ skriver politikredsen.
Videre fremgår det af pressemeddelelsen, at der ikke er fare for personer i området.
Politiet undersøger omstændighederne for hændelsen med relevante politifaglige ressourcer.
‘Vi beder om ro til at udføre det nødvendige arbejde på stedet. På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere oplysninger,’ lyder det afslutningsvist.
Senere lyder det, at der er blevet fundet et jagtvåben på adressen.
Presse-fotos.dk følger sagen tæt.



















