Meget dyster Nato-melding kan få betydning for alle danskere

Illustrationsvideo - her overflyves Presse-fotos.dk af en drone på vej ud af Sloviansk efter en reportagetur langs frontlinjen i begyndelsen af 2026 og advares i den forbindelse af vores fixer

Onsdag kommer en meget dyster Nato-melding, der kan få betydning for alle os danskere sammen med de øvrige nationer, der er en del af forsvarsalliancen. Meldingen kommer i forbindelse med USAs præsident, Donald Trumps, anstrenge forhold til Nato.

Europæiske lande arbejder på en plan B for Nato, hvis USA skulle forlade militæralliancen eller indtage en mere tilbagetrukken rolle.

Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal med henvisning til oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Franske og britiske tropper øver her sammen i Skotland – Foto: Nato

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det handler om at tage øget europæisk ansvar i Nato.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrdefordeling inden for Nato, skriver hun i en kommentar til TT.

Wall Street Journal skriver, at Tyskland bakker op om planerne, og at det skal have sat skub i processen.

Målet er blandt andet at få flere europæere ind i alliancens kommandostrukturer, som i høj grad er domineret af USA. Yderligere skal amerikanske militære aktiver suppleres med europæiske.

Avisen skriver, at der arbejdes på planerne på uformel vis med drøftelser og middagsmøder. Planen skal ifølge embedsmændene ikke være en konkurrent til den nuværende alliance. Nogle embedsmænd kalder det angiveligt et “europæisk Nato”.

Planerne blev i første omgang udtænkt sidste år og har taget fart i forbindelse med præsident Donald Trumps trusler mod Grønland og hans hårde kritik af Europa under krigen i Iran.

Her har han gentagne gange langet ud efter de Nato-allierede for manglende opbakning.

Natten til onsdag dansk tid var han på ny særdeles kritisk over for forsvarsalliancen.

– Nato var der ikke for os og kommer ikke til at være der for os i fremtiden!, skrev Trump på Truth Social.

Trump har i mange år været skeptisk over for Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Idéen om et mere europæisk Nato har også været diskuteret offentligt.

For nylig sagde den finske præsident, Alexander Stubb, i en telefonsamtale med Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyste det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under samtalen sagde Stubb til Trump, at han ser, at Europa tager ansvar. Stubb er flere gange blevet beskrevet som en, der har et godt forhold til Trump.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyste Stubbs kontor ifølge Reuters.

/ritzau/