En mand optog selv en video, hvor han lukkede sig selv ind til løverne. Det endte tragisk.
En nattevagt har mistet livet.
Mere konkret er der tale om en 44-årig mand, der lukkede sig selv ind i et løvebur.
Det skriver flere udenlandske og danske medier, herunder B.T., norske Dagbladet, tyske Bild og britiske Daily Mail.
‘Løverne dræbte nattevagten og fortærede delvist kroppen,’ lyder det fra parken.
Hændelsen har fundet sted i en privat dyrepark kaldet Lian Park i Usbekistan.
Manden optog selv en video, hvor han blandt andet kalder en løve ved navn Simba hen til sig. Han klapper den, og det hele virker egentlig tilforladeligt. Kort efter begynder nattevagten dog at skrige, og kameraet går i sort.
Ifølge flere af de udenlandske medier blev filmen optaget for at imponere mandens kæreste.
Manden blev fundet. Dog først fire timer senere.
En af løverne er blevet aflivet. De to andre er bedøvede.
Der efterforskes lokalt på lives løs for at blive klogere på hændelsen.
Et andet sted i landet blev flere dyr fanget i en sammenstyrtet lade.