Politiet røber nu flere detaljer efter en hændelse tidligere på søndagen. Her blev en mand anholdt på en tankstation.
Tidligere på søndagen kunne både brand- og politifolk ses massivt ved en vaskehal ved Shell.
På det sociale medie X berettede politiet tidligere om, at man undersøgte en mistænkelig mand.
‘Vi har truffet en person på stedet, som undersøges nærmere om man har forbindelse med branden,’ skrev de.
Og nu er der altså kommet nye detaljer frem i sagen, hvor en mand er anholdt efter branden på vaskehallen ved Shell på Korskrovej i Esbjerg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet traf nemlig manden i nærheden af stedet, hvor han havde sod på sig – derfor blev han iført en DNA-dragt, så man kunne sikre spor.
Det oplyser JydskeVestkysten, der har talt med vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Selvom politiet nu er færdige ved vaskehallen er stedet endnu ikke frigivet. Der skal nemlig foretages flere brandtekniske undersøgelser.
Det forventer man at gøre mandag.
Samme dag skal der tages stilling til om den anholdte mand skal fremstilles i et grundlovsforhør.
Du kan se flere billeder fra branden under linket.