En mandlig bilist er i livsfarligt kvæstet tilstand blevet fløjet til Rigshospitalet i en lægehelikopter. Det sker efter en alvorlig og voldsom hændelse
“Vejen er fuldstændig afspærret i begge retninger på grund af uheldet. Lægehelikopter er lige fløjet afsted herfra med en patient.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte tidligt tirsdag aften om et voldsomt uheld og en større udrykning som følge heraf.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har været i kontakt med politiet, der oplyser, at der er sket livsfarlig personskade ved uheldet.
“Der er tale om et solouheld, der er sket på Vigvej i Nørre Vedby på Falster. En 54-årig mand er blevet fløjet på Rigshospitalet alvorligt kvæstet. Vi får anmeldelsen klokken 16.29, og familien er underrettet,” siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen til Presse-fotos.dk.
Når du siger alvorligt kvæstet, er manden så i livsfare?
“Ja, det er han,” siger vagfchefen,
På nuværende tidspunkt er politiet ikke bekendt med, hvordan solouheldet er opstået, men en bilinspektør er på stedet for at foretage undersøgelser.
“Det eneste, jeg kan sige, det er, at køretøjet er rullet rundt,” siger vagtchef Nis Henriksen.
Den 54-årig mand var den eneste person i det forulykkede køretøj.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forventer af Vigvej vil være afspærret i begge retninger frem til omkring klokkwn 19.30.







