Lauge kalder Danmarks landshold for det bedste nogensinde

Rød-hvide farver på Øresundsbroen til aften.

– Det her håndboldhold er det bedste, der nogensinde er set, siger Rasmus Lauge efter Danmarks VM-triumf.

Verden har aldrig nogensinde set et bedre herrelandshold i håndbold end det, som Danmark har lige nu.

Sådan lyder det fra landsholdsspilleren Rasmus Lauge, efter at Danmark søndag aften har vundet VM for fjerde gang i træk.

– Det her håndboldhold er det bedste, der nogensinde er set.

– Jeg er bare så motiveret af at spille på det her hold, siger Lauge til TV 2 efter finalesejren over Kroatien.

På spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at forstå, at et landshold kan vinde fire VM-titler på stribe, svarer landstræner Nikolaj Jacobsen kortfattet:

– Ja, jeg forstår det.

– Jeg synes, der har været tegningerne til det. Vi spiller en rigtig flot kamp, uddyber landstræneren.

Til DR fortæller Nikolaj Jacobsen, at det gennem hele turneringen først og fremmest har handlet om at bevare energien og sulten.

Senere joker landstræneren med, at han efter flere ugers samvær “ikke kommer til at savne” landsholdsspillerne.

– Det bliver også godt at komme til at undvære dem lidt, siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Danmark vandt 32-26 over Kroatien i finalen.

Der er blevet uddelt mange bøder i januar fra nogle nye, særlige fotovogne, der går efter bestemt trafikanter. Læs mere her.