Torsdag morgen er en lastbil og en personbil kollideret. Én person er i kritisk tilstand efter sammenstødet.
Både politi, vejhjælp og redningsmandskab er torsdag morgen ankommet til et voldsomt færdselsuheld.
Én person er i kritisk tilstand efter en kollision på hovedvej 28 mellem Skjern og Grindsted – mellem Hoven og Sønder Omme.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Det er en lastbil og en personbil, der er kørt sammen,’ fortæller vagtchef Jan Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Personen i kritisk tilstand er blevet kørt til Regionshospitalet i Gødstrup.
Ulykken skete omkring 04.30. Vejen har siden da været spærret i begge retninger.
Vejdirektoratets trafikkort oplyser, at man forventer en genåbning i løbet af morgenen.