Onsdag aften har et bestialsk drab fundet sted, hvor en kvinde har mistet livet. En mand er også kommet alvorligt til skade.
En 53-årig kvindelig vagt ved et universitet forsøgte at standse en mand, da manden ville trænge ind i universitetsbygningen.
Manden, der var bevæbnet med en økse gik herefter amok på kvinden og overfaldt hende. Kvinden er afgået ved døden efter hun fik adskillige sår på hele kroppen og fik hugget hovedet af i forbindelse med det voldsomme angreb.
Det skriver det polske medie Onet om drabet, som fandt sted på Warszawas universitet.
Da gerningsmanden gik amok på kvinden hastede hendes mandlige kollega hende til undsætning og kom alvorligt til skade.
Den 39-årige mand er hastet på hospitalet i kritisk tilstand, skriver mediet.
Både kvinden og manden har været tilfældige ofre og den 22-årige gerningsmand er blevet anholdt på stedet. Han blev overmandet af sikkerhedsvagter og er nu i politiets varetægt.
Politiet fortæller, at den 22-årige mand er polsk statsborger, men hvad der har fået ham til at begå den voldsomme forbrydelse er endnu uvist.