Beredskabet er fortsat i gang med at slukke den voldsomme brand, som brød ud i et hus torsdag ved middagstid. Nu kommer der en status fra brandfolkene.
Siden klokken ni torsdag har flere brandstationer været forbi Ry, da der udbrød voldsom brand i et hus.
De kraftige flammer havde fået fat i det stråtækte tag, som nu er står udbrændt tilbage. Der er dog stadig kraftig røg på stedet og man er i gang med at fjerne taget for at får det fulde overblik.
Der kommer yderligere til at gå flere timer, før beredskabet er helt færdige på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hele seks brandstationer har sendt mandskab ud til stedet, hvor der også var fare for, at branden kunne sprede sig til nabohuset.
Det intense og effektive arbejder har dog gjort, at brandfolkene har fået kontrolleret branden, så flammerne ikke har fået fat på det nærliggende hus.
“Vi håber på at blive færdige inden klokken 18”, lyder det fra operationschefen som TV 2 Østjylland har talt med.
Der er ikke sket personskade i forbindelse med branden, da alle nåede at komme ud af det brændende hus.















