Sådan undgår du bedst muligt kræft

Kræft
Illustrationsfoto.

Hvert år får mange tusinde danskere konstateret kræft. Sygdommen kan skyldes mange ting, men kan også forebygges på flere måder.

Man siger, at intet menneske går gennem livet uden at have kræft tæt ind på livet. Det fortæller noget om, hvor udbredt den berygtede sygdom er.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet får omkring 48.000 danskere hvert år den nedslående besked, at de har kræft.

Når først diagnosen er givet kan det måske føles som om, at ens liv er op til skæbnen og lægepersonalet.

Der er dog en række ting man kan gøre for at forebygge den triste sygdom.

Særligt når det gælder årsagen til kræft i tarmene, er det noget forskere mener kan skyldes vores valg af varer i indkøbskurven.

Ifølge Illustreret Videnskab har et hold forskere fra Flinders University i Australien nemlig nu offentliggjort to videnskabelige undersøgelser.

De påviser begge en sammenhæng mellem netop den type kræft og de ting vi putter i munden.

Mediet beskriver, at den ene er en meta-analyse af 28 videnskabelige undersøgelser, der påviser, at sunde kostvalg får tarmkræft-kurven til at dale.

I den anden undersøgelser er det påvist, at kost med højt fiber og umættet fedt sænker risikoen for kræft i tarmene.

Stigning i kræfttilfælde

Det nye kostfokus kan vise sig at være højst nødvendigt, da kræfttilfældende er stigende i en særlig gruppe af befolkning.

“Med den stigning i fordøjelseskræft, som blandt andet tarmkræft, vi ser i verden blandt folk under 50 år, er det på høje tid at gå til kamp for sundere fordøjelser. Vores undersøgelser viser, at bedre viden om ernæring og en indsats for sundere kostvaner kan være afgørende i kampen mod kræft i fordøjelsen.”

Sådan lyder det fra ernæringsepidemiolog Yohannes Melaku i en pressemeddelelse på Flinders Universitys hjemmeside.

Sådan skal du spise

Forskerne mener, at kræft i tarmene kan skyldes en betændelsestilstand, eller inflammation. Hvis man derudover spiser usundt, kan det være med til at fremskynde processen til en kræftdiagnose.

“Usund kost præget af et højt indhold af rødt og forarbejdet kød, fast food, raffineret korn, alkohol og sukkerholdige læskedrikke viser en bekymrende sammenhæng med øget risiko for tarmkræft,” lyder det fra Yohannes Melaku.

Derimod er fødevarer, der har et højt inhold af antioxidanter essentielle.

Det kan for eksempel være bær, bladgrønt, frugt, grøntsager, nødder, gurkemeje, ingefær, hvidløg.

De har nemlig anti-inflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe med at forebygge risikoen for kræft i tarmene.

Inden længe kan man se op mod 150 stjerneskud i timen på nattehimlen. Jorden er nemlig på vej i meteorsværmen Geminiderne.