Årets første dag er startet som en våd og oversvømmet oplevelse for mange danskere. Nu er flere veje og marker oversvømmet og det for kommunen til at udsende varsel til borgerne.
Regnen og blæsten har stået på det meste af årets første dag og nu for den massive nedbør konsekvenser for trafikken.
Flere marker, veje og stier er oversvømmet og derfor skal især bilisterne være opmærksomme, når de bevæger sig ud i trafikken.
Det skriver Fredericia Kommune på sin Facebook.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det nye år er begyndt med store mængder nedbør. Det betyder at mange marker er oversvømmet, og det har resulteret i enkelte afspærrede veje, herunder Herslevvej ved motorvejen, Prinsessenskvarter”, skriver kommunen og fortsætter:
“Der er særligt i landområderne meget vand og dårlig farbarhed, så bilister skal køre med forsigtighed, og meget gerne melde ind til Trekant Brand, hvis man oplever trafikale udfordringer i forbindelse med de store mængder vand.”