Kommet i klemme i stenknuser: Lægehelikopter kaldt til arbejdsulykke

En mand er kommet til skade i en arbejdsulykke, hvor han er kommet i klemme båndet på en stenknuser.

Politiet og redningsmandskabet blev kaldt ud til meldingen om en arbejdsulykke, hvor en mand var kommet i klemme.

Ved anmeldelsens indløb blev en lægehelikopter også rekvireret til stedet.

Mandens kollega stod tæt på ulykken og fik reageret hurtigt ved at trykke på nødstop og med en jernstang fik kollegaen den 60-årige mand fri fra maskinen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport vedrørende ulykken på Melby Femvej i Kalundborg.

“Heldigvis stod en kollega tæt på og så ulykken, og fik hurtigt trykket nødstop. Med en jernstang lykkedes det kollegaen at få den tilskadekomne mand, en 60-årig mand fra Jylland, reddet ud af båndet”, skriver politikredsen.

Lægehelikopteren, som var på vej til adressen, blev afmeldt og manden blev kørt til sygehuset, hvor han er blevet behandlet for sine skader.

Samme dag er politiet ude og søge hjælp i offentligheden, da en ældre kvinde er blevet udsat for et voldsomt hjemmerøveri.