Knivmand truer drenge og viser sit lem

Aftenen udviklede sig dramatisk for to teenagedrenge, der endte med at blive truet med kniv af en mand. Han viste derudover også sine kønsdele til drengene.

Da to drenge på henholdsvis 15 og 16 år mandag kom gående ad en vej, udspillede der sig pludselig en ubehagelig og dramatisk hændelse.

En 36-årig mand henvendte sig til de to drenge, da han vil tale med dem. Det ønskede ingen af de to teenagere.

Herefter eskalerede situationen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‚Det udviklede sig til et skænderi, hvor manden blandt andet fremviste sine kønsdele til de to drenge og efterfølgende truede dem med en kniv.‛

Det fortæller politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Chris Thorning Vesterdal, til tvSyd, der bringer historien om hændelsen på Kongevej i Tønder.

Drengene blev naturligvis chokeret over mandens adfærd, hvorfor de flygtede fra stedet. Dog med gerningsmanden i hælene.

I sidste ende fandt de heldigivis vej til Rema 1000, hvor en politipatrulje kunne anholde den 36-årige mand.

Drengene havde nemlig tilkaldt ordensmagten efter knivtruslen.

‚Vi fik anholdt gerningsmanden og han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, trusler og i forbindelse med visitation fandt vi kniven, hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af knivloven,‛ fortæller politikommissæren til mediet.

Den 36-årige gerningsmand blev efterfølgende løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Mediet beskriver slutteligt, at politikommissæren ikke vil komme ind på, hvorvidt de tre har en relation. Han oplyser dog, at der er et kendskab.

En mand er i kritisk tilstand efter et voldsomt knivstikkeri i de tidlige morgentimer torsdag. En større politiaktion blev sat i gang, og intet blev sparet for at fange den mistænkte gerningsmand – hverken helikopterstøtte eller standsning af togtrafikken.