Kommunernes Landsforening foreslår fem konkrete initiativer for at gøre Danmark mere modstandsdygtigt over for kriser som cyberangreb og naturkatastrofer. Et stærkere lokalt beredskab og bedre koordination er afgørende, lyder det.
Danmark står sårbart i en ny og mere ustabil sikkerhedspolitisk virkelighed, og der mangler både klare rammer og varige midler til at styrke det lokale beredskab. Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL), som tirsdag lancerede et nyt udspil med fem anbefalinger til, hvordan samfundets robusthed skal forbedres.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra KL, hvor formanden for Klima- og Miljøudvalget, Johannes Lundsfryd Jensen, advarer mod konsekvenserne af status quo:
”Vores ældre og sårbare medborgere skal kunne være trygge ved, er der er et nødberedskab klar, så de kan få hjælp i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, i lyset af situationens alvor, at vi får klare svar og retningslinjer. For det har stor betydning for, hvordan vi skal tilrettelægge vores lokale beredskab, hvilket og hvor meget materiel vi skal købe, hvilke kriseøvelser vi skal lave, og hvilken besked vi skal give borgerne,” udtaler han.
Fem anbefalinger fra KL
I udspillet anbefaler KL blandt andet, at staten hurtigt får udmeldt scenarier og tidshorisonter, som kommunerne kan planlægge efter. Derudover skal der være klare retningslinjer for, hvordan sårbare borgere – herunder plejehjemsbeboere og personer på botilbud – beskyttes i krisesituationer.
Et andet centralt punkt er, at kommunerne får adgang til varige midler til at styrke beredskabet lokalt. Det gælder både drift, øvelser og cybersikkerhed.
”I kommunerne står vi i frontlinjen, når det handler om at beskytte borgerne i krisesituationer og sikre lokal tryghed, information og stabilitet. Det ansvar tager vi dybt alvorligt, og derfor fremlægger vi nu vores bud på, hvad der skal til for at gøre vores samfund mere robust til at komme godt igennem en alvorlig krise. Både lokalt og som helhed. For hvis vores land først bliver lagt ned af et stort strømnedbrud eller cyberangreb, er det for sent,” siger Johannes Lundsfryd Jensen og understreger, at kommunerne mangler retningslinjer for at kunne planlægge effektivt.
Risikoen ved uklarhed
KL peger desuden på, at krisekommunikationen skal være koordineret og entydig. Ved alvorlige hændelser skal det stå krystalklart, hvem der har ansvar for hvad – både i forhold til borgere, institutioner og myndigheder.
”Når en alvorlig krise rammer, skal det være fuldstændigt klart, hvem der gør og siger hvad. For selv den mindste uklarhed kan skabe kaos, utryghed og i værste fald livstruende situationer for borgerne. Derfor mener vi, at vi nationalt bør samarbejde om at sikre en helt klar og tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst i kommunikationen til borgere, institutioner og på tværs af myndigheder,” lyder det i pressemeddelelsen.
KL anbefaler derfor, at øvelser og kriseplaner laves i samarbejde mellem kommuner, regioner og staten – og at beredskabet løbende justeres i takt med ændringer i trusselsbilledet.
Mangler midler og struktur
Selvom kommunerne spiller en nøglerolle i krisesituationer, halter det med de nødvendige ressourcer og strukturer. Ifølge Beredskabsstyrelsen viser en landsdækkende evaluering fra 2023, at mange kommunale beredskaber ikke har tilstrækkeligt materiel eller kapacitet til længerevarende kriser. Det gælder fx strømudfald, oversvømmelser og cyberhændelser.
Med det nye udspil opfordrer KL til et nationalt løft af beredskabet, der ifølge dem kræver både politisk vilje og økonomisk investering – før næste krise rammer.
To biler kørte frontalt sammen tirsdag aften. En toårig pige er død på sygehuset.