Kaos ved franske fængsler: Skud fra automatvåben og mange bilbrande

Flere franske fængsler er i løbet af natten blevet angrebet.

Det skriver Reuters.

I et opslag på X skriver den franske justitsminister, Gérald Daramin, at der ved fængslerne har været forsøg på at intimidere fængselspersonalet.

Ifølge ministeren spænder angrebene fra afbrænding af køretøjer til skud med automatvåben.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ministeren uddyber yderligere på X, at han vil tage til Toulon i Sydfrankrig for “at støtte de involverede betjente”.

“Nogle fængsler bliver udsat for forsøg på intimidering – fra afbrænding af køretøjer til skud med automatvåben. Jeg tager til Toulon for at støtte de berørte ansatte”, lyder det i opslaget, hvor ministeren fortsætter:

“Republikken står over for narkotikahandel og træffer foranstaltninger, der i høj grad vil forstyrre de kriminelle netværk. Den bliver udfordret, men vil vise fasthed og mod”.