Ild lyser skovområde op: Politihunde indhenter teenager efter hændelse

En teenager kørte natten til lørdag galt i en stjålet bil. Efterfølgende udbrød der brand i køretøjet, og hundepatruljer blev sendt på jagt efter den flygtende, unge mand

Natten til lørdag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brændende bil i et skovområde.

Vidner havde ifølge flere medier fortalt, at de havde set en mand løbe fra bilen, og derfor blev hundepatruljer sendt på jagt efter manden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her står den brændende Ford Foto: Bornholms Brandvæsen

Den brændende bil stod placeret på Søndre Landevej syd for Aakirkeby på Bornholm.

Da hundepatruljer fandt frem til den flygtende mand, viste det sig, at han var 19 år og havde stjålet den brændende Ford i Rønne, inden han kørte galt, og der udbrød brand.

Derfor er den 19-årige mand nu sigtet for biltyveri, skriver TV 2 Bornholm.

Vraget af den brændende bil skal nu undersøges, men det er politiets vurdering, at der gik ild i den, fordi den 19-årige kørte galt.

Der er ingen personer, der er kommet til skade under hændelsen.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at den udbrændte bil stadig står ved uheldsstedet lørdag ved 10-tiden.

Se billeder af det nederst