Hvad sker der her: PostNord dukker op midt i kaos

Se videoen øverst – Video: X

Under en demonstration med bevæbnede soldater dukkede der pludselig et yderst velkendt logo frem. Men hvorfor? Svaret finder du her

Mindst 4.400 kilometer væk fra Danmark ved byen Erbil i irakisk Kurdistan dukkede pludselig en PostNord-lastbil op i kaosset ved en demonstration.

Lastbilen med det velkendte logo blokerede for de demonstranter, der forsøgte at passere, mens bevæbnede militærfolk stod og bevogtede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

PostNord-lastbilen ved demonstrationen – Foto: X

Men der er faktisk en meget simpel forklaring på, hvorfor en PostNord-lastbil pludselig befinder sig så mange kilometer væk fra Danmark midt i kaosset.

Det svarer pressechefen ved PostNord til det svenske medie Dagbladet.se.

“Vi har underleverandører, som så holder op med at køre for os, og hvis de så skrotter lastbilen, glemmer de nogle gange at fjerne vores logo,” siger han og tilføjer:

“Man kan se på kabinen, at det ikke er vores lastbil. Den har intet med os at gøre.”

PostNord oplyser samtidig til det svenske medie Expressen, at lastbilen er solgt videre til en anden virksomhed, som har glemt at fjerne logoet.

Den pågældende demonstration handlede om, at lærerene i området ikke får udbetalt deres løn til tiden – og derfor gik de på gaden.

Presse-fotos.dk har tidligere under en reportagetur til Ukraine været i kontakt med den 28-årige, sårede soldat Nazar. Han blev ramt i et russisk missilangreb i starten af krigen og er nu bundet til en kørestol, men han har en vigtig besked til danskerne.