Gigantisk melding midt i Ukraine-krigen: Ukraine får historisk gennembrud

Ukraine-krigen raser i en større og større styrke, og det meste tyder på, at det fortsætter sådan længe endnu. Tirsdag har det krigshærgede land dog nået et historisk gennembrud

De fleste europæere har siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine tilbage i 2022 på en eller anden mærket krigen.

Det er en tid, der er præget af oprustning, af usikkerhed og med bekymringer om, hvor det hele kan ende.

Fra flere eksperter og politiske ledere særligt i Europa har der i et stykke tid været advaret mod, at verden kan være på vej mod en storkrig.

Midt i alt ulykken og de bekymringer, som krigen rejser, har Ukraine tirsdag opnået et historisk gennembrud, som også får betydning for Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ukraine tager tirsdag endnu et skridt på vejen mod EU-medlemskab.

På den tredje regeringskonference i Bruxelles fik Ukraine åbnet endnu et område i forhandlingerne om EU-medlemskab.

Dermed har Ukraine fået åbnet to af i alt seks forhandlingsområder.

Det glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Det er entydigt positivt, fordi vi har brug for, at EU bliver større og stærkere. Det er en geopolitisk nødvendighed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Åbningen af forhandlingsområderne er ikke kronologisk. Derfor var det det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigspolitik og forsvar, der blev åbnet tirsdag.

Også Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde på en separat regeringskonference tirsdag, siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos.

– Ukraine og Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigsforhold og forsvarssamarbejde.

– Begge lande vil kunne bidrage til Europas sikkerhedsstruktur, siger Marta Kos.

Ukraine havde dog håbet på at få åbnet alle seks forhandlingsområder, fordi EU-Kommissionen tidligere har vurderet, at landet har gennemført tilstrækkelig med reformer, til at det kan ske.

Marta Kos fastslår på pressemødet, at de sidste fire forhandlingsområder bør åbnes “så hurtigt som muligt”.

– Ukraine er klar. Landet har opfyldt alle kravene, siger Marta Kos.

Ukraines vicepremierminister, Taras Kachka, kalder tirsdagens beslutning for “godt nyt” for Ukraine. For det viser ifølge Kachka, at der ikke umiddelbart er noget til hinder for, at de resterende områder bliver åbnet.

– Vi står her i midten af juli og åbner et forhandlingsområde. Det viser, at fremskridt kan ske når som helst.

– Og der er ingen, der længere blokerer for åbningen af forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

Med Viktor Orbán som premierminister stod Ungarn længe i vejen for, at Ukraine kunne få åbnet det første forhandlingsområde.

Efter at Orbán i april tabte det ungarske parlamentsvalg, har den nye premierminister, Péter Magyar, ført en mere positiv linje over for Ukraine.

Det er dog fortsat Ungarn, som holder igen og ikke ønsker at åbne alle forhandlingsområder på én gang.

Magyar har imidlertid ikke indikeret, at han helt vil stoppe åbning af nye områder, og det er afgørende for Ukraine.

– Det vigtigste for os er, at der ikke er synlige beslutninger om at udskyde eller tænke over det til senere, siger Taras Kachka.

Lars Løkke Rasmussen er dog mere afventende i forhold til de næste skridt.

– Vi glæder os over, at den ungarske blokade er blevet ophævet. Men vi er helt opmærksomme på, at så kommer det ikke bare til at køre i olie.

– Jeg tror, at man helt åbent må sige, at der også har været et år, hvor nogle lande har kunnet gemme sig bag Ungarn, fordi Orbán bare sagde nej, nej, nej, siger Lars Løkke Rasmussen.

En meningsmåling fra Eurobarometer viste sidste år, at et flertal af befolkningerne i både Ungarn, Italien og Tjekkiet er imod EU-medlemskab til Ukraine. I Tyskland og Frankrig er befolkningerne delte i spørgsmålet.

EU holder tirsdag også regeringskonferencer med Montenegro og Albanien.

De to lande vil ifølge Marta Kos få grønt lys til at kunne afslutte nogle af de 35 kapitler, som indgår i de seks forhandlingsområder.

– Montenegro er det land, der er længst fremme. Montenegro vil få lukket yderligere to kapitler i dag, så landet i alt har afsluttet 18 kapitler.

– Dermed har Montenegro lukket mere end halvdelen af kapitlerne, siger Marta Kos.

Montenegros mål er at lukke de resterende kapitler i år, så den endelige godkendelse af ansøgningen om medlemskab kan blive færdigbehandlet af EU-landene og EU-Parlamentet i 2027.

Lykkes det, vil Montenegro kunne blive EU’s 28. medlemsland i 2028.