Gellerup: Person overfaldet med slag og spark

Politiet var til stede det meste af lørdag aftenen i Gellerup. Det viser sig nu, at der var en god grund til det. Politiet var i område for at efterforske et groft overfald.

Østjyllands Politi efterlyser vidner til en voldsom hændelse, der fandt sted lørdag aften omkring klokken 18:15 i Gellerup.

En 32-årig mand blev ifølge politiet overfaldet med slag og spark i sin bil.

Overfaldet skulle være sket kort efter, at den 32-årige var blevet forfulgt i sin bil af 2-3 mænd i et andet køretøj.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet til stede i Gellerup efter overfaldet af den 32-årige.

‘Den 32-årige blev tildelt slag og spark og fik en del knubs. Men det lykkedes ham på et tidspunkt at stikke af i bilen, som også blev sparket på af mændene’, fortæller Martin Christensen, vagtchef ved Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.

Østjyllands Politi skulle allerede have fokus på en bestemt person i deres efterforskning af overfaldet.

De forklarer, at de ved, hvordan der tidligere har været en konflikt offeret og overfaldsmanden imellem.

Derfor arbejder politiet ud fra den teori, at overfaldet bunder i et hævnmotiv.

Den 32-årige mand, som blev overfaldet med slag og spark, måtte en tur på skadestuen.

Politiet blev på gerningsstedet, hvor de blandt andet søgte efter spor i offerets bil, ligesom at de var til stede i området meget af aftenen.

‘Intet tyder på, at episoden er banderelateret. Det er sandsynligvis tale om en form for “bytter”‘, understreger vagtchefen.

Vær opmærksom på de nye fotovogne, som skal være med til at dække afgifterne for tungtvognskørsel.