Flere menneskelig fundet på adresse

En massiv aktion har været i gang det meste af søndagen. Politiet har været til stede på en adresse, hvor man har undersøgt ‘et mistænkeligt forhold’. Nu er det meldt ud, at man har fundet flere døde personer på adressen.

Betjente og teknikere har været til stede på en adresse, hvor man fik melding om et forhold, som skulle undersøges.

I første omgang kunne man ikke komme med mange informationer omkring aktionen, men søndag aften er det netop meldt ud, at der er fundet to personer, som er afgået ved døden.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.07 anmeldelse om et mistænkeligt forhold på en adresse i Aabenraa, hvor to personer var fundet afgået ved døden”, skriver politikredsen og fortsætter:

“Forholdene omkring dødsfaldene gjorde, at Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte en undersøgelse for at afklare de nærmere omstændigheder. Derfor var politiet massivt til stede i Aabenraa i dag, ligesom der blev foretaget afhøringer i området. Arbejdet på stedet blev afsluttet her til aften”.

Undersøgelserne på adressen har stået på indtil klokken 21 og aktionen er nu meldt afsluttet. Efterforskningen er stadig i gang, men der er endnu ikke noget, der har givet anledning til at tro, at der er tale om en kriminel handling.

”Intet i de foreløbige undersøgelser indikerer, at der ligger et strafbart forhold bag. Yderligere undersøgelser skal nu foretages og vil bidrage til at fastslå de nærmere omstændigheder omkring de to dødsfald”, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet kan ikke komme med flere informationer vedrørende fundet af det to afdøde personer.

De pårørende er underrettet.

Samme dag er en anden person afgået ved døden. Her er der tale om en soloulykke, hvor en mand er kørt galt på sin motorcykel og afgået ved døden kort efter.