Onsdag eftermiddag er der opstået kaos efter flere biler er kollideret. Der er tale om to personbiler og en varebil, som er kørt sammen. Derfor er politiet og ambulancereddere ankommet til stedet.
Sent onsdag eftermiddag er der opstået trafikalt kaos på en landevej, da flere køretøjer er kørt sammen.
Både varebilen og den ene bil er endt i grøften, mens den tredje nu står smadret midt på kørebanen, fortæller vidner til Presse-fotos.dk.
“To af de tre køretøjer er endt i grøften og den tredje holder midt på vejen. Der er mindst to ambulancer fremme sammen med politiet”, fortæller et vidne til det kaotiske uheld.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er netop blevet færdige på stedet og redningsmandskabet har tilset de involverede parter, som ikke er kommet alvorligt til skade i forbindelse med sammenstødet på Næstved Landevej.
“Tre biler er involveret, men der er ikke sket alvorlig personskade. Vi har nu afsluttet opgaven og er kørt fra stedet”, fortæller vagtchef Nis Henriksen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.
Uheldet skabte massiv kø på strækningen og der er fortsat en del kø på landevejen.






