Kvinde sælger menneskeknogler på Facebook Marketplace

En 52-årig kvinde er blevet anholdt og sigtet for at sælge menneskeknogler på handelsplatformen Facebook Marketplace

Et firma ved navn Wicked Wonderland, der er ejet af to kvinder, er blevet anmeldt for at sælge menneskedele via Facebook. Den ene af kvinderne er 52 år, og hun er nu sigtet i sagen.

På Wicked Wonderlands hjemmeside stod der blandt andet:

‘Da vi begge har en medicinsk baggrund, har vi en passion for at dele vores viden og ekspertise inden for bevarelse og udforskning af anatomi og patologi hos alle organiske væsener.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det er Orange City Police Department, der ligger i Florida, USA, som har modtaget anmeldelsen om forholdet. Det skyldes, at Wicked Wonderland og den 52-årig kvinde bor i staten.

På virksomhedens Facebook-side og på Facebook Marketplace var der billeder af de menneskeknogler, som blev solgt, skriver Fox 35 Orlando og ABC Action News.

Virksomheden skrev desuden, at teamet bag ‘svælger i galskaben, i det mærkelige og i det usædvanlige mørke og makabre’.

Amerikanske myndigheder har fundet fem typer menneskeknogler, som var blevet sat til salg på Facebook.

Man kunne eksempelvis købe kraniefragmenter for 90 dollars (527 kroner), et kraveben og skulderblad til 90 dollar, ribben til 35 dollar (230 kroner) pr. stk., en ryghvirvel til 35 dollar og et delvist menneskekranie til 600 dollar (3.953 kroner).

Alle menneskedelene er nu blevet konfiskeret og bliver testet medicinsk.

Ifølge Fox 35 Orlando har den 52-årig kvinde fortalt politiet, at hun ikke vidste, at det var ulovligt at sælge menneskeknogler i staten Florida.

Kvinden har også fortalt politiet, at der var tale om knogler, der er brugt til undervisning.

Den 52-årig kvinde er blevet anholdt den 10. april – sagen er endnu ikke færdigefterforsket endnu, og derfor er kvinden ikke dømt eller straffet.

Politiet oplyser, at 60-årig mand er flygtet fra en ledsaget udgang fra fængslet. Manden vurderes som farlig, og derfor er en menneskejagt nu sat ind. Hans tidligere ofre er orienteret om flugten.