Er normalt gemt væk: Kommune udstiller de glemte værker

Foto: Københavns Kommune

Københavns Kommune har udvalgt 30 kunstværker, der bliver udstillet i Rådhushallen. De har alle det til fælles, at de til dagligt ligger gemt væk.

I landets største kommune har man til dagligt udstillet en lang række kunstværker på både plejehjem, jobcentre og biblioteker.

Nogle gange sker der dog det, at man opbevarer værkerne på kommunens kunstdepot, hvilket betyder, at de færreste kan få glæde af dem.

Det er forskelligt, hvor længe de bliver opbevaret der, nogle gange er det en kort periode, mens enkelte opholder sig der over en længere årrække.

Derfor har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at udstille 30 værker fra Københavns Kommunes kunstsamling. De har alle det til fælles, at de ikke har været udlånt i fem år eller mere.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Udstillingen er blevet til efter et forslag fra Dansk Folkeparti og kan opleves i Rådhushallen fra den 29. januar 2025 til og med den 8. februar 2025.

Til åbningen vil der være taler fra henholdsvis kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) og gruppeformand for Dansk Folkeparti Finn Rudaizky.

Mange store navne har fundet vej til listen over kunstnere, der spiller på Smukfest til sommer. Særligt ét skiller sig dog ud – en vaskeægte Hollywood-stjerne kommer nemlig til Bøgeskoven.