Østjyllands Politi er ude med en efterlysning på en ukendt gerningsmand, som er mistænkt for at filme folk der skal lade vandet.
Politiet efterlyser den ukendte gerningsmand, da han er mistænkt for at have filmet toiletgæster.
Mandag den 30. december modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en ukendt gerningsmand angiveligt forsøgte at filme andre gæster med et kamera på et kundetoilet i Magasin i Aarhus C.
Ifølge anmeldelsen fandt optagelserne sted kortvarigt om formiddagen, inden kameraet – der var blevet efterladt på toilettet af den formodede gerningsmand – blev overdraget fra personalet på stedet til politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det brugte kamera samt optagelserne er nu i politiets varetægt.
Politiet melder, at der ikke er nogen identificerbare personer på optagerlserne. Udover den mistænkte i sagen.
Østjyllands Politis efterforskning af sagen viser, at den formodede gerningsmand også befandt sig i Magasin på gerningstidspunktet, da han i efterforskningen af sagen er blevet udfundet på stedets videoovervågning.
Af den grund offentiggøre Østjyllands Politi billederne af manden i håbet om, at borgerne kan være behjælpelige med at få ham identificeret.
Politiet skriver også, at manden selv er meget velkommen til at kontakte dem.
Har man oplysninger om manden kan man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummeret 114.
Den formodede gerningsmand beskrives som værende en mand i alderen ca. 60 år på omkring 175-180 cm høj. Han er almindelig af bygning, skaldet og har gråt skæg.