Både politiet, brandvæsnet og droneberedskabet har lørdag morgen været til stede ved en brand i et industriområde.
‚Brandvæsen og politi på vej til brand i industribygning.‛
Sådan lød det fra politiet i et opslag på det sociale medie X tidligt lørdag morgen.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at det drejer sig om en mindre brand i noget affald. En større røgfane kan dog ses stige til vejrs.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politiet, brandvæsnet fra Falck Stationen Haderslev og droneberedskabet ankom til Langkær i Haderslev, hvor branden var opstået.
Til JydskeVestkysten oplyser indsatsleder Henrik Nielsen fra Brand & Redning Sønderjylland, at der ingen fare var på færde.
‚Der var brand i noget affaldsoplag, så det slukkede vi igen. Det var udendørs, og der var ingen fare på færde, det var helt udramatisk,‛ siger han.
Det vides endnu ikke, hvordan branden opstod.






