Søndag eftermiddag er brandfolkene talstærkt til stede ved en lejlighedsbrand i København.
‘Røgdykkere er i lejligheden og slukningsarbejdet er i gang’.
Sådan skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X om en lejlighedsbrand på Drejøgade i København.
Billeder fra stedet viser adskillige brandfolk på stedet og en drone i luften.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi undersøger evt. brandspredning til tagkonstruktion: udvendigt med drone og indvendigt med yderligere røgdykkere,’ skrives det i en senere opdatering på X.
Det er for nuværende ikke kendt, hvordan branden er opstået, men ifølge beredskabskredsen skulle den være startet i lejlighedens soveværelse.
Branden er slukket og der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.





