Kæmpemæssige flammer har torsdag eftermiddag fået fat i et stråtækt hus. Billeder fra stedet viser, at huset næsten er brændt ned til grunden
Torsdag klokken 15.43 har brandvæsenet sammen med politiet modtaget en ildevarslende melding om en storbrand i et stråtækt hus.
„Anmeldelsen kommer ind som en bygningsbrand, hvor flammerne er gået igennem stråtaget,‟ siger vagtchef ved politiet Kasper Skotte til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den store brand foregår på Lysholm Alle i den sydsjællandske by Haslev. Her fra viser billeder, at brandvæsenet er i fuld gang med brandslukningen, men at store dele af huset allerede er nedbrændt.
„Vi har heldigvis alle personer ude af huse – der er ikke fare for nærliggende bygninger eller mennesker,‟ siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kasper Skotte til Presse-fotos.dk.
Vagtchefen tilføjer, at det stadig er relativt tidligt i forløbet, så det derfor endnu ikke er muligt at nævne en brandårsag.
„Branden vil nok tage længere tid at slukke, da der er tale om et stråtækt hus, men jeg har ikke nogen tidshorisont på, hvornår vi vil være færdige,‟ siger vagtchefen desuden.
Ingen personer er kommet til skade.




