Daglivareforretningen Coop 365 er havnet i modvind efter et besøg fra Fødevarestyrelsen.
Coop 365 fik sig en lang næse da Fødevarestyrelsen for nyligt kiggede forbi en af deres forretninger.
Man kan have mange forskellige ting på indkøbslisten når man handler ind i Coop 365, men skimmelsvamp er næppe en af dem.
Det var dog ikke mindre det, som Fødevarestyrelsen fandt, da de for nyligt var på besøg i Coop 365 i Brønshøj.
Det koster nu butikken en bøde på 10.000 kroner.
‘I virksomhedens kølemontre medemballeret ost fremstår nederste hylde og bagvæg med hvide og lysegrønne lodne pletter og plamager med formodet skimmel og våde paprester sidder fast på bagvæggen med skimmellignende vækst på,’ står der i kontrolrapporten.
På undersiden af hylden ovenpå, som vender mod den nederste hylde, fremstår hele undersiden med hvide pletter af formodet skimmel.
Butikken gik straks i gang med at fjerne varerne og påbegyndte en, forhåbentligt grundig rengøring.
Butikken sagde i deres forsvar, at de altså ikke havde tænkt over muligheden for skimmelsvamp.
‘Det har vi ikke været opmærksom på, og det får vi styr på med det samme,’ bemærkede butikken i rapporten.
I en mail oplyser Coop365:
‘Fødevarestyrelsen vurderede desværre, at standarden ikke var i orden ved deres besøg, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over, og har taget det til efterretning. Der blev straks sat ekstra ressourcer ind i forhold til rengøringen, og der er indført nye rutiner, hvor køleboksene følges ekstra grundigt.’
Apple med alvorlig sikkerhedsfejl: Sådan beskytter du dine enheder mod hackerangreb.