Brandvæsenet er mandag aften hastet ud til en husbrand i det fynske, hvor brandmændene måtte brække noget af taget op.
Flere beredskabsvogne er mandag aften ankommet til adressen, hvor der er brand i et hus.
Beredskabet arbejder lige nu for at få styr på ilden på Rosenvænget i Odense.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Man har to sprøjtevogne og en stigevogn med til adressen, hvor stigevognen er kommet i brug.
Brandvæsenet er også kravlet op på husets tag, hvor man er begyndt at brække det op for at se, om der er gløder nedenunder.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden på adressen i Odense.