En kvinde er særdeles rasende, efter hun har opdaget, at der bliver lagt frygtelige fælder ud for hunde i hendes område.
‘Vi har et sindssygt kvindemenneske af en beboer iblandt os’
Sådan indleder Tine Kølle et opslag på Facebook i en Facebook-gruppe for borgere på Frederiksberg i København.
Hun har nemlig opdaget, at der bliver lagt kød ud til hundene i området, hvilket kan virke som en god handling. Der er bare det ved det, at der også bliver indført alverdens ubehageligheder i kødet.
‘Hun har nu over de sidste 3-4 måneder lagt kød ud til vores elskede hunde med diverse nåle, piller, knapbatterier og hård plastik,’ skriver Kølle.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Selvom borgeren virker overbevist om, at der er tale om en specifik person, så er der ifølge hendes opslag ingen håndfaste beviser mod pågældende, hvilket leder til stor frustration for Frederiksbergborgeren.
Men nu er hun ved at have fået nok. Forleden var det nemlig ved at gå galt.
‘Vi har opdaget det før hundene, indtil videre, det var dog ved at gå galt i onsdag, da en hund fik fat i en frikadelle med indbagt nåle i,’ skriver hun og stillet spørgsmålet i gruppen: ‘hvad fanden gør man?’
Senere oplyser hun, at hændelserne nu er blevet politianmeldt.
Hvis du bor på Frederiksberg kan det måske betale sig at være ekstra opmærksom for tiden, når du går tur med hunden.
Presse-fotos.dk bringer ingen yderligere beskrivelser af eventuelle, mulige gerningspersoner. Billededokumentation i opslaget viser dog, at kødet er blevet fundet med de forskellige ubehageligheder i sig.