I en alder af blot 24 år har en af Hollywoods barnestjerner måtte forlade denne verden i en alt for ung alder.
Det oplyser familien i en nekrolog, skriver blandt andre The Hollywood Reporter.
‘Hendes død har efterladt et hul i os alle. Tristhed, tab, hjertesorg og endda vrede fylder for dem, der elskede hende, og som nu skal fortsætte uden hendes latter, smittende lidenskab og gejst – uden de fantastiske blå øjne, der kunne se direkte ind i ens sjæl,’ skriver familien i nekrologen.
Der er tale om skuespillerinden Sophie Nyweide, som er afgået ved døden blot 24 år gammel.
Hun var blot seks år gammel, da hun for første gang medvirkede i en film, som ramte det store lærred i biograferne. Det var i filmen ‘Bella’, at hun fik sin debut som skuespiller.
Siden har hun spillet over for en stribe af Hollywoods store skuespillere som barnestjerne.
I ‘Mammoth’ fra 2009 spillede hun blandt andre over for Michelle Williams, mens hun i ‘An Invisible Sign’ fra 2010 havde Jessica Alba som sin medstjerne.
Derudover er hun noteret for sin optræden i storfilmen ‘Noah’ med Hollywood-veteranen Russell Crowe i hovedrollen, ligesom hun har haft roller i filmene ‘And Then Came Love’, ‘Margot at the Wedding’ og ‘Shadow & Lies’.
Udover sin medvirken i diverse filmproduktioner, så var hun kendt, som datter af tv-skuespiller Shelly Gibson.
Sophie Nyweide var datter af tv-skuespiller Shelly Gibson.
I familiens nekrolog må man forstå, at den 24-årige tidligere barnestjerne havde ondt i livet.
‘Mange af hendes skriverier og kunstværker var kort over hendes kampe og traumer. Selv med de kort, diagnoser og hendes egne åbenbaringer, er de, der var tættest på hende, plus terapeuter, betjente og andre, der prøvede at hjælpe hende, sønderknuste over, at deres indsats ikke kunne redde hende fra hendes skæbne,’ skriver familien.
De skriver videre, at hun selvmedicinerede sig for at håndtere sine ‘traumer’ og ‘den skam, hun holdt inde’, og at det resulterede i hendes død.
‘Sophie var en elsket datter, barnebarn, søster, ven og ny tante,’ lyder det fra de efterladte.
Se ‘Tættere på Virkeligheden afsnit 13’: “Jeg tænkte, at jeg var i helvede”