Torsdag er to køretøjer kørt hårdt sammen. Der er tale om en lastbil, som er kollideret med en personbil. En løs hund har været skyld i kollisionen.
Politiet, beredskabet og ambulancereddere rykkede tidligere torsdag ud til et færdselsuheld, hvor en bil og en lastbil var kørt sammen.
Der har ikke været alvorlig personskade i forbindelse med uheldet, men Varde Hovedvej blev spærret i begge i retninger.
Nu kan politiet komme med oplysninger om, hvad der er gået forud for ulykken.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.
Hunden løb rundt på kørebanen, da bilisten kom kørende på På varde Hovedvej i retning fra Varde mellem Ribe Nørremark og Gredstedbro.
De lykkedes bilisten at undvige hunden ved at bremse hårdt og dreje ud i modsatte kørebane. Men her kom lastbilen kørende i modkørende retning og bilisten hamrede ind i det store køretøj.
Ingen personer eller dyr er kommet til skade i forbindelse med uheldet. Hunden løb igen af vejen og er endnu ikke blevet fundet.
Derfor er det heller ikke muligt for politiet at oplyse, hvordan hunden havnede midt på vejen.