Bilbatterier svigter: Disse populære bilmærker dumper test

bilbatterier svigter
Illustrationsfoto.

En ny undersøgelse blandt danske biler afslører et markant problem med bilbatterier, som mange overser. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke reagerer i tide.

Hvert fjerde bilbatteri i Danmark er i dårlig eller meget dårlig stand. Det viser et nyt datasæt fra det internationale cartech-firma Carly viser. Og ifølge undersøgelsen er der særligt nogle bilmærker, som går igen, når bilbatterier fejler.

Dataene er indsamlet i løbet af hele 2024 via Carlys “Battery Health Check”-funktion, og de dækker over danske bilisters faktiske brug og vedligeholdelse. Tallene viser, at 25 procent af bilbatterierne herhjemme ikke fungerer optimalt. Det skriver selskabet selv i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har fået tilsendt. 

Disse mærkers bilbatterier blandt bundskrabere

Ifølge rapporten er det bilmærker som Kia, Nissan og Renault, der oftest har batterier i dårlig stand. Det er en markant forskel fra mærker som Citroën, Mazda og Toyota, hvor bilernes batterier generelt er i bedre form.

Analysen bygger på over 60 millioner diagnostiske tjek fra hele verden, herunder et stort udsnit af danske biler. Carly har via en OBD-scanner og tilknyttet app kunnet analysere alt fra afladningsmønstre til spændingsniveau og ladeadfærd.

Kulde og strømforbrug tærer på bilbatterier

Det danske klima er hårdt ved bilbatterier. Kombinationen af lave temperaturer og mange elektroniske funktioner i moderne biler slider hurtigt på kapaciteten. Det betyder, at mange batterier mister ydeevne – ofte uden, at ejeren opdager det.

Samtidig viser Carlys data, at en stor del af bilejerne ikke følger med i batteriets tilstand. Det øger risikoen for nedbrud og dyre værkstedsregninger.

Ekspert: Vent ikke på at bilen står af

Dali Ati, ansvarlig for internationalisering hos Carly, advarer mod at ignorere faresignalerne:

“Med Carlys app kan bilejere overvåge batteriets status i realtid. Dermed er det muligt at agere, inden et problem opstår. Man kan bl.a. kontrollere batteriets tilstand, herunder afladningsmønstre, spændingsniveauer og ladeadfærd – uden at tage på værksted.”

Undersøgelsen dækker hele 2024 og er baseret på danske brugeres data fra Carlys Battery Health Check-system. Analysen er en af de mest omfattende af sin slags af bilbatterier i Europa.

Hvis din bil er af ældre dato – eller af en af de mærker, der nævnes i undersøgelsen – kan det være en god idé at tjekke, hvordan batteriet har det, før vinteren for alvor sætter ind.

Det havde ikke noget med bilbatterier at gøre, men en situation med bilen førte til en frygtelig situation. En fastklemt hundesnor i døren endte i et frygteligt øjeblik for Janni Ree og kæresten Jeppe Stokholm. Nu advarer hun andre hundeejere.