En særdeles aggressiv frikadelletyv skabte kaos i et lokalt supermarked fredag eftermiddag, da han tilsyneladende ikke kunne forstå, hvorfor man ikke måtte stjæle frikadeller.
Klokken 13.32 blev politiet gjort opmærksom på den sultne tyv.
Personalet anmeldte det til politiet, da de så manden havde taget en frikadelle i delikatesseafdelingen, som han spiste med stor behag i forretningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udover frikadellen, som blev nydt uden at betale for den, manden tog også nogle andre varer ned i en pose han havde med.
Da han gik væk fra kassen nægtede han at betale for sine varer. Han optrådte derimod aggresivt og truede personalet, der forsøgte at stoppe manden.
En patrulje kørte derfor straks ud til butikken, hvor den anholdte den 43-årige mand fra Køge, som var godt påvirket af spiritus.
Manden var nået helt ud på parkingerspladsen. Her havde han slået ud efter personalet med sin pose, som var fyldt med varer.
Ingen kom til skade under optrinnet, men den 43-årige blev sigtet for røveri og taget med på stationen til afhøring, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Der var ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, så han blev herefter løsladt, men vil senere høre mere i sagen