Trætte elever, tomme maver og dalende koncentration sidst på skoledagen. Det var tidligere et velkendt syn på en dansk skole.
Men efter indførelsen af en særlig ordning er der sket en mærkbar forandring. Eleverne har fået mere energi, konflikterne er blevet færre, og fællesskabet er vokset.
Erfaringerne kommer fra et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor udvalgte skoler har serveret et dagligt måltid for eleverne.
Det skriver Assens Kommune i pressemeddelelse.
Og de positive tilbagemeldinger kan nu få betydning langt ud over de skoler, der deltager i forsøget.
I 2025 blev Haarby Skole, Glamsbjergskolen og Peter Willemoesskolen udvalgt som demonstrationsskoler. Siden begyndelsen af 2026 har elever på udvalgte årgange fået et fælles måltid mad i det store frokostfrikvarter.
På Haarby Skole oplever lærerne blandt andet, at eleverne ikke længere rammer den samme mur af træthed sidst på dagen.
“Energiniveauet er blevet markant bedre. Hvis vi sammenligner med tiden før madordningen, så synes jeg tit og ofte, at eleverne blev trætte i slutningen af dagen. Det oplever jeg ikke på samme måde mere,” fortæller lærer Torben Schmidt.
Politikerne følger forsøget tæt
Det er ikke kun elever og lærere, der har interesse i resultaterne.
Skolemad er også blevet et politisk spørgsmål, fordi erfaringerne fra forsøget kan være med til at danne grundlag for fremtidige beslutninger om danske folkeskoler.
I Assens Kommune følger Børn- og Skoleudvalget udviklingen tæt. Formanden for udvalget, Jeanette Sandberg Sørensen, fremhæver, at erfaringerne skal bruges, når forsøgsordningen skal evalueres og resultaterne præsenteres for politikerne på Christiansborg.
“Det er meget glædeligt, at elever og lærere oplever så positive effekter af forsøgsordningen. Det er en national forsøgsordning, som vi som lokalpolitikere følger tæt, og her er det vigtigt for os at få belyst effekterne over for politikerne på Christiansborg, når den skal evalueres,” siger hun.
Forsøget løber frem til udgangen af 2028. Først derefter er der grundlag for at gøre status på de samlede erfaringer.
Frokosten har ændret fællesskabet
På Haarby Skole er det hele udskolingen, der spiser sammen.
Maden bliver lavet på skolen og serveret som buffet i skolens store sal. Her sidder elever og lærere ved lange borde, og eleverne skiftes til at hjælpe med at stille frem og rydde af.
Det har ifølge skolens ledelse skabt nye relationer på tværs af klasserne.
“Eleverne taler sammen på kryds og tværs, og de får også mulighed for at tale med lærerne i andre rammer end normalt. Det giver rigtig meget i forhold til fællesskabet, både i klassen, men også i hele udskolingen, når eleverne spiser sammen,” siger viceskoleleder Christian Jensen.
Også elevrådsformanden oplever, at måltidet har gjort en forskel.
Noah Damgård fortæller, at det fælles måltid har styrket samværet mellem eleverne og gjort frikvarterne sjovere.
Bedre koncentration – og færre konflikter
Før ordningen var der elever, som ikke fik spist deres medbragte madpakke, mens andre slet ikke havde mad med.
Nu får alle elever i ordningen et måltid i løbet af skoledagen.
Det mærkes ifølge skolens ledelse ikke kun på energien, men også på undervisningen.
Torben Schmidt oplever, at eleverne i højere grad kan koncentrere sig og engagerer sig mere i timerne – også når undervisningen ligger sidst på dagen.
Det er særligt vigtigt i fag, hvor eleverne kun har få timer om ugen, og hvor en træt klasse ellers kan få svært ved at følge med.
På Glamsbjergskolen melder viceskoleleder Anders Jensen om lignende erfaringer. Her oplever man færre konflikter om eftermiddagen, mere energi og bedre koncentration.
Samtidig er eleverne ifølge ham blevet mere modige, når det kommer til at smage på nye retter.
Skolemad skal mere end at stille sulten
På de deltagende skoler handler ordningen altså ikke alene om at sørge for, at eleverne får noget at spise.
Måltidet bliver også brugt til at lære børnene om fællesskab, hensyn og sociale spilleregler.
På Peter Willemoesskolen er det indskolingen, der får et dagligt måltid mad, mens Glamsbjergskolen får leveret maden fra Kokken og Co.
Erfaringerne fra de tre skoler bliver dermed en del af det større nationale forsøg, som politikerne skal evaluere.
Om skolemad på sigt skal blive et mere permanent tilbud i folkeskolen, er endnu ikke afgjort.
Men de foreløbige tilbagemeldinger fra elever, lærere og skoleledere giver politikerne på Christiansborg nye erfaringer at tage med, når fremtidens skoledag skal diskuteres.