Ifølge Københavns Politi er en kvinde blevet udsat for et mareridt af en 50-årig mand på en adresse på Amager. Den mistænkte sagde uhyggelige ord til offeret lige inden, at han forsøgte at voldtage hende
Presse-fotos.dk har lørdag fået aktindsigt i flere uhyggelige voldtægtssager, der er sket på adresser i København og i Jylland.
En af dem er med en 50-årig udenlandsk mand som mistænkt gerningsmand.
I det pågældende anklageskrift, der er rettet mod den 50-årige, fremgår det, at han er blevet tiltalt for forsøg på fuldbyrdet voldtægt, forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og vold mod sit offer på en adresse på Amager.
I forbindelse med voldtægten udtalte manden uhyggelige ord til sit offer, lyder det i politiets efterforskning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Selv om voldtægtssagen i disse dage foregår ved Københavns Byret, skal vi spole tiden tilbage til den 7. maj 2025 i tidsrummet mellem klokken 11.30 og 15.00 for at finde gerningstidspunktet for de påståede forbrydelser.
Her befandt den 50-årige mand ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Politi sig i en lejlighed i Ørestad, København S sammen med det kvindelige offer.
I tiltalen er det oplyst, at han i den forbindelse slog offeret flere gange i hovedet og på kroppen, da han forsøgte at voldtage hende – desuden sagde han ifølge Københavns Politi under voldtægtsforsøget, at ‘han kunne lide at være voldelig under samleje, at det ville han også være mod hende, og at det var hans ret, da de var midlertidigt gift.’
Derefter tog han fat i offeret, smed hende ned i sengen og forsøgte at flå hendes tøj af, mens han begik flere forskellige former for blufærdighedskrænkelser mod hende.
Til sidst forsøgte han at voldtage hende oralt ved at sætte sig oven på hende, men hun vendte hovedet væk og forsøgte at skubbe ham væk.
Kvindens modstand endte ifølge politiet med, at den 50-årige mislykkedes med voldtægten.
Presse-fotos.dk er bekendt med den 50-årige mands navn, men et navneforbud forhindrer redaktionen i at beskrive hans identitet nærmere.
Det kan dog siges, at han har et arabisk navn og er bosat på Amager. Han sidder ifølge anklageskriftet ikke varetægtsfængslet frem mod dom og er derfor på fri fod.
Presse-fotos.dk har ikke kunne opnå en kommentar fra den 50-åriges forsvarsadvokat, Anders Boelskifte, men da sagen løber som en domsmandssag, indikerer det, at den tiltalte nægter sig skyldig.
Næste retsdag er torsdag den 19. november. Der ventes at falde dom senere på måneden.
Presse-fotos.dk følger sagen …

