Det er mandag aften, hvor Presse-fotos.dk har modtaget en video om en yderst voldsom anholdelse.
“Wallah, de banker ham.”
Sådan kan man høre der bliver sagt i videoen, der er blevet tilsendt til Presse-fotos.dk af en yderst voldsom anholdelse der fandt sted torsdag aften.
Og nu kommer politiet med en reaktion.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Anholdelsen fandt sted på en adresse i Langkærparken i Tilst.
Det bekræfter Østjyllands Politi overfor Presse-fotos.dk, der i skriftligt svar oplyser, at politiet rykkede ud til en anmeldelse om, at to mænd opførte sig truende og aggressivt ved en opgang på stedet.
“Da politiet ankom og tog kontakt til mændene blev den ene – en 18-årig mand – meget ophidset og både verbalt og fysisk udadreagerende, og måtte til sidst anholdes,” skriver Østjyllands Politi i mailen til Presse-fotos.dk, og fortsætter:
“En anholdelse kan se voldsom ud – især når den anholdte modsætter sig anholdelsen. Politiet er nødt til at tvinge personen til at ligge stille, så de kan blive pacificeret nok til at foretage anholdelse og indbringelse på sikker vis for både den anholdte og betjentene.”
I forbindelse med hændelsen der kan ses i videoen er en 18-årig mand blevet anholdt og sigtet forat lægge hindringer i vejen for politiets udførelse af arbejde, for at forstyrre den offentlige orden, for fornærmelser mod polititjenestemænd og for to tilfælde af vold mod polititjenestemænd.
Har du en god historie?
Har du oplevet noget usædvanligt, eller sidder du inde med en spændende historie, begivenhed eller lignende, som du gerne vil have, at vi dækker?
Så kontakt/tip os på tip@presse-fotos.dk og vi vender tilbage hurtigst muligt. Hvis ikke der svares i løbet af få minutter, så ring med dit tip på: +45 91 98 19 58
