Priserne for gas, brændstof og strøm stiger og siger, og nu vurderer en ekspert, at I år kan blive endnu dyrere for en bestemt gruppe danskere.
Dagene er så småt ved at blive mørkere, og temperaturen er også blevet væsentlig køligere, hvilket kun kan betyde én ting.
Vinteren er på vej.
Hvis du er en af dem, der synes, at vinteren godt kan være lidt hård, så kommer vinteren i år desværre med en ekstra hovedpine til en stor gruppe danskere.
En bestemt regning ser nemlig ud til at blive væsentlig dyrere.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For ifølge B.T, som har taget en snak med Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, så bliver den kommende vinter ekstra dyr.
Især hvis du er en familie med en bil med forbrændingsmotor og bor i et hus, hvor I benytter et gasfyr som varmeressource.
Faktisk vurderer privatøkonomen, at det kan blive helt op til 11.000 kroner dyrere denne vinter for denne slags familier.
Dyreste i lang tid
Man får lidt fornemmelsen af, at strømpriserne slår rekord for hver dag, der går.
Mandag skrev TV2 Vejret blandt andet, at mandag bød på tårnhøje elpriser, og som var de højeste i flere år.
Mellem klokken 15 og 20 mandag lød der også en opfordring til danskerne om at være opmærksomme på, at elpriserne toppede i det tidsrum.
Allerdyrest blev strømmen klokken 17.15, hvor den ramte 6,08 kroner vest for Storebælt og kun en øre mindre øst for bæltet.
Brian Friis Helmer fortæller til B.T, at han særligt ser to årsager til de høje priser.
Særligt krigen i Mellemøsten har haft sin indvirken på priserne, samt at vind og sol i øjeblikket ikke dukker meget frem i Danmark, hvilket også påvirker produktionen af strøm.
Ekstraregning på op til 11.000 kroner kan forventes at være lavere for en familie, der benytter fjernvarme som varmeressource eller som kører i en elbil.

