Ung lokal mand gik amok på et bordel
Under den lange seance flød blodet, mens manden raserede flere lokaler. Kvinderne på bordellet måtte flygte fra de voldsomme scener.
Imens var gerningsmanden i gang med at opleve en voldsom psykose udløst af euforiserende svampe.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det var en voldsom oplevelse, da den nu 26-årige mand kom bragende ind på et bordellet på Sennepsbakken i Hornbæk.
I det, han selv beskriver som en psykose sat i gang af de euforiserende svampe, han havde spist, blev den unge mand ekstremt voldelig, da han mødte op på bordellet.
Han ville egentlig være sammen med de prostituerede, men begyndte i stedet at gå amok, skriver Helsingør Dagblad.
Da den dengang 24-årige mand ankom til bordellet en novembernat i 2024, startede han med at føre sin arm gennem en rude i indgangsdøren. Det fik blodet til at sprøjte, så det flød overalt.
De rædselsslagne kvinder søgte tilflugt i bygningens bryggers. Herfra kunne de se, hvordan udlejeren blev slået i hovedet og sparket over benet af den rasende kunde.
Udlejeren var kommet til bordellokalerne, efter at han havde hørt lyden af den knuste rude og kvindernes skrig.
Mens politiet var på vej til bordellet, brugte den unge mand tiden på at rasere to lokaler. Da betjentene dukkede op, faldt han til ro.
Dømt
Den unge mand, der tidligere erklærede sig sindssyg i gerningsøjeblikket, har nu modtaget sin dom.
Dommen lød på tre måneders fængsel, men straffen blev gjort betinget, blandt andet fordi han ikke tidligere er straffet.
Domsmandsretten vurderede nemlig, at manden var egnet til almindelig straf.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store


