Gigantisk udvikling: “Ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er der nyt fra Det Hvide Hus.

Stephen Miller bliver udpeget som ny stabschef i Det Hvide Hus.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social fredag, efter at hans parti tidligere på ugen led stort nederlag ved midtvejsvalget.

Trump omtaler 41-årige Miller, der hidtil har været vicestabschef, som en af sine “mest betroede rådgivere”.

Miller starter på posten mandag, skriver Trump.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Trump med stor melding: “Den kan involvere hele Europa”
Se også
Han kan blive præsident

Imens skifter Susie Wiles, der har været stabschef siden januar 2025, til Trumps politiske organisation.

Miller er kendt som kompromisløs og en afgørende person i udformningen af Trumps immigrationspolitik.

Under valget i 2016 var han taleskriver for Trump, og han fortsatte som ledende rådgiver for præsidenten i den første præsidentperiode. Her beskrives han blandt andet som en vigtig drivkraft bag et indrejseforbud.

I Trumps anden periode har han indtil nu været vicestabschef, hvor han igen har haft fokus på immigrationspolitik. Han har også udtalt sig om Grønland flere gange og bakket op om Trumps ønske om kontrol over verdens største ø.

Blandt andet sagde Miller i starten af 2026 til CNN, at “det virkelige spørgsmål er, med hvilken ret Danmark hævder at have kontrol over Grønland”. Han sagde også, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

Mens Miller tager et skridt op i Trump-administrationen, takker præsidenten Susie Wiles for at have gjort “et fremragende stykke arbejde”.

– Jeg ønsker at takke hende for indsatsen som stabschef, skriver Trump.

I et opslag på sociale medier kalder Wiles det for sit “livs ære” at have været stabschef.

– Jeg er så stolt af alt det, vi har opnået sammen, lige fra at have sikret grænsen til skattelettelser til at styrke vores økonomi og at have sat USA først, skriver Wiles, der i september blev erklæret kræftfri efter at have haft brystkræft.

Ved midtvejsvalget mistede Trumps parti, Republikanerne, magten i begge Kongressens kamre. Dermed er det en politisk markant svækket præsident op til de sidste to år i embedet.

69-årige Wiles er en veteran i amerikansk politik og har været tilknyttet Republikanerne i mange år. Blandt andet arbejdede hun i planlægningskontoret under Ronald Reagans præsidentkampagne i 1980.

Hun blev den første kvindelige stabschef i Det Hvide Hus og også den længst siddende under Trump. I sin første præsidentperiode nåede Trump at have fire stabschefer.

En stabschef udpeges direkte af præsidenten og skal ikke godkendes i Senatet. Personen er både rådgiver for præsidenten, med til den daglige planlægning og er leder for Det Hvide Hus’ store stab bestående af blandt andet rådgivere, taleskrivere, pressefolk og andre.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce