Trumps NATO-ambassadør til Frederiksberg: Dansk sikkerhedspolitik i centrum for internationalt debat

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan skal Danmark og resten af Norden navigere i en tid, hvor USA’s sikkerhedspolitiske kurs skaber usikkerhed om Europas fremtidige forsvar? Det spørgsmål kommer til at fylde, når en række af verdens centrale sikkerhedspolitiske aktører samles på Frederiksberg den 8. december.

Danmarks rolle i Europas sikkerhed står over for nye krav.

Med krigen i Europa, usikkerheden om USA’s fremtidige engagement i NATO og den stigende strategiske betydning af Arktis er spørgsmålet om dansk og nordisk forsvar blevet mere aktuelt end i årtier.

Nu samles en række af de mest markante internationale stemmer inden for politik, forsvar, efterretning og erhvervsliv til Copenhagen Security Summit 2026. Blandt deltagerne er Donald Trumps NATO-ambassadør, Matthew G. Whitaker, som nu kan føjes til konferencens liste over hovednavne, hvor

Det er Børsen, der står bag, hvor ambitionen er at flytte nogle af de centrale sikkerhedspolitiske diskussioner fra lukkede diplomatiske rum til en offentlig scene på Frederiksberg.

Whitakers deltagelse kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Europa er præget af betydelig usikkerhed.

USA er fortsat en central sikkerhedsgarant for Europa, men Trump-administrationens tilgang til NATO og det transatlantiske samarbejde har samtidig skabt spørgsmål om Europas fremtidige afhængighed af amerikansk militær støtte.

Samtidig holder alle statsledere vejret imens Trump lander i det enorme valgnederlag han modtag tidligere på ugen i det amerikanske midtvejsvalg. Læs mere om de danske politikeres reaktioner på denne situation her:

“Matthew G. Whitaker repræsenterer en amerikansk administration, der uomtvisteligt fortsat er Europas afgørende sikkerhedsgarant, men lige nu også udgør en kilde til dyb usikkerhed og frustration i store dele af verden. Vi kæmper i Europa fortsat med at forstå, hvad der egentlig driver USA’s sikkerhedspolitiske kurs – og her er Whitaker en absolut nøglekilde til indsigt. Derfor finder vi det relevant at invitere ham,” siger Nikolaj Sommer, ansvarshavende chefredaktør på Børsen.

Det danske kongerige og NATO

Ud over den amerikanske NATO-ambassadør byder konferencen på en række profiler med direkte indflydelse på den sikkerhedspolitiske udvikling i Norden og Europa.

Blandt hovedtalerne er Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, som kommer til at indgå i diskussionerne om Arktis’ stigendestrategiske betydning.

Også efterretningstjenesterne bliver repræsenteret ved PET’s Rasmus Kieffer-Kristensen og Kaupo Rosin fra Estlands udenrigsefterretningstjeneste.

Fra erhvervslivet deltager blandt andre ASML’s bestyrelsesformand, Nils Smedegaard Andersen, og Vattenfalls topchef, Anna Borg.

Fælles for deltagerne er, at de på forskellige måder er med til at forme de rammer, som Europas og Nordens fremtidige sikkerhed skal bygges på.

Konferencen skal ikke alene handle om militære alliancer og politiske beslutninger. Også virksomhedernes rolle i Europas sikkerhed bliver et centralt tema.

Beskyttelsen af kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, forsyningskæder og den industrielle kapacitet er i stigende grad blevet en del af den sikkerhedspolitiske dagsorden.

Det betyder samtidig, at ansvaret for Europas modstandsdygtighed ikke længere alene kan placeres hos regeringer og militære myndigheder.

“Ved at flytte samtalen om vores sikkerhed til en åben scene på Frederiksberg ønsker vi at belyse de konkrete løsninger og det ansvar, der kræves af både politikere og erhvervsliv på tværs af Norden, når Europas sikkerhed i stigende grad hviler på Nordens skuldre,” siger Nikolaj Sommer.

Copenhagen Security Summit 2026 finder sted den 8. december kl. 8.45-17.30 på Falkoner Allé 9 på Frederiksberg.

Topmødet arrangeres af Børsen i samarbejde med Dansk Industri, EY, Poul Schmith og Danske Bank.

Annonce
Annonce
Annonce