To politibetjente blev også såret, da pistolmand gik amok på åben gade, og nu kæmper den ene for sit liv efter at være blevet ramt af tre skud.
En forfærdelig situation udspillede sig på åben gade efter et voldsomt blodbad.
På videoovervågningen, som Presse-fotos.dk har set, kan man se, hvordan gerningsmanden og politiet står over for hinanden med trukne pistoler, der er rettet mod hinanden.
Pludselig falder den ene skikkelse om – og kort efter en anden.
Da gerningsmanden går rundt om bilen, bliver han selv ramt og falder til jorden.
Nu kæmper en politibetjent for sit liv.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Blot tre minutter efter, at politiet modtog anmeldelsen, stod betjentene foran gerningsmanden med pistolen.
Det lykkedes dem at anholde gerningsmanden, men det voldsomme blodbad, der allerede havde fundet sted, var ikke slut.
Ud over at have skudt flere personer lykkedes det også gerningsmanden at ramme to af betjentene. Den ene kæmper lige nu for sit liv, og der er derfor akut mangel på hans sjældne blodtype.
Blodbad
Seks mennesker, fire kvinder og to mænd, blev dræbt, da en bevæbnet mand åbnede ild i centrum af Polens næststørste by lørdag eftermiddag. En britisk statsborger er blandt de dræbte.
Tre lig blev senere fundet i den formodede gerningsmands hjem, da politiet ransagede det. Der er ifølge myndighederne meget, der tyder på, at de dræbte er medlemmer af den mistænktes nærmeste familie.
En politibetjent er i livsfare efter lørdagens skyderi på et centralt torv i den polske by Krakow. En anden betjent blev også såret af skud.
Det skriver Polens indenrigsminister, Marcin Kierwiński, på det sociale medie X.
“Politibetjentene opførte sig heroisk i dag. De udførte på forbilledlig vis deres pligt over for borgerne og fædrelandet. En af dem kæmper for sit liv. En anden er såret,” skriver ministeren.
Indenrigsministeren skrev tidligere lørdag på X, at den ene betjent blev ramt af tre skud og skulle opereres, mens den anden betjent blev ramt af et enkelt skud.
Ifølge det polske nyhedsmedie Interia har et frivilligt brandvæsen udsendt en appel til folk om at donere blod til at hjælpe den hårdt sårede betjent. Betjentens blodtype er ifølge nyhedsmediet den relativt sjældne AB Rh+.
16 personer, herunder fem udenlandske statsborgere og den formodede gerningsmand, blev såret og er bragt til hospitalet, skriver BBC.
Polens indenrigsminister roser de betjente, der lynhurtigt rykkede ud til Rynek Główny, som er hovedtorvet i Krakows gamle bydel, efter at masseskyderiet begyndte.
“Politiet forhindrede et langt større blodbad, som ellers kunne være sket,” siger Marcin Kierwiński ifølge nyhedsbureauet Reuters.
“De affyrede skud mod gerningsmanden blot tre minutter efter at have modtaget anmeldelsen,” tilføjer han.
Der er erklæret to dages landesorg i Polen fra søndag.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store


