På godt fire måneder har flere end 1000 grønlandske kvinder søgt erstatning fra den danske stat for uden samtykke at have fået opsat spiral i perioden 1960 til 1991.
Det viser en oversigt på Patienterstatningens hjemmeside.
Heraf har 314 fået tildelt erstatning, som lyder på 300.000 kroner, mens 14 sager er blevet afvist.
Tre af sagerne er blevet afvist, fordi hændelserne fandt sted efter 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet fra Danmark.
I de resterende 11 afviste sager er der tale om kvinder, som allerede har fået tildelt erstatning på 300.000 kroner hver.
De kvinder var en del af et søgsmål mod den danske stat, hvor 143 grønlandske kvinder med advokat Mads Pramming i spidsen stævnede Danmark for brud på menneskerettigheder og krævede 300.000 kroner i erstatning.
Kvinderne og staten indgik forlig, kort inden at loven om godtgørelse trådte i kraft, skriver det grønlandske medie KNR.
– Man kan kun få godtgørelse én gang. Så hvis man har fået 300.000 kroner via forliget, skal man ikke søge om godtgørelse efter den ordning, der følger af loven, siger Trine Berner Madsen, der leder indsatsen med godtgørelse hos Patienterstatningen, til KNR.
Spiralsagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960 til 1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte den praksis i en periode.
En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 havde fået opsat spiral.
Foruden spiral som prævention fik de berørte grønlandske kvinder også præventionsmidlet Depo-Provera mod deres vilje.
Folketinget vedtog i juli, at der skal betales godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.
Ordningen omkring godtgørelse trådte i kraft 1. september i år. Men kvinderne har kunnet søge godtgørelse siden 1. juli. Fristen for at søge om godtgørelse løber frem til 1. september 2028.
RITZAU
