En uhyggelig sag har torsdag fået sin dom, efter en 13-årig pige blev udsat for vold tilbage den 21. januar i år.
Tilbage i januar måned fandt en voldeligt overfald sted på en københavnsk folkeskole, hvor en 13-årig pige blev overfaldet midt i skoletiden.
Gerningspersonen var en 16-årig pige fra dengang 9.klasse, som havde taget den daværende 7.klassespiges hoved og banket det ind i væggen på toilettet.
Torsdag har den 16-årige pige nu fået sin dom.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det kan KøbenhavnLIV fortælle, efter de har dækket retssagen over flere dage.
Den 16-årige var ifølge mediet tiltalt for grov vold og for at have slået den 13-årige piges hoved ned i en porcelænsvask på toilettet, men det blev hun ikke dømt for.
Dog erkendte hun, at hun havde slået hendes hoved inde i væggen adskillige gange.
Grundet pigens alder slap hun derfor med en mild straf, som hun åbenbart også var lettet over.
60 dages betinget fængsel lød dommen på, og blev begrundet med pigens unge alder, og fordi hun ikke har været straffet før.
Følte sig truet
Den 16-årige havde, ifølge KøbenhavnLIV, forklaret i retten, at hun havde følt sig truet af den 13-årige pige på grund af en konflikt mellem de to.
Hun var ked af situationens udvikling og forklarede, at voldsepisoden ikke skulle være sket.
Forinden voldsepisoden havde den 16-årige pige sendt en lydbesked til det 13-årige offer, hvor den 13-årige beskrives med citater som “en fucking flodhest” og “fede ko”.
Hændelsen blev efterfølgende stoppet af en lærervikar kom og skilte pigerne ad.
Den 13-årige pige var efterfølgende blev bragt på hospitalet med blod ud af munden.