Et massivt politiopbud på en bornholmsk villavej vakte opsigt midt om natten. Nu løfter politiet sløret for, hvad der lå bag den mystiske aktion.
Første melding kom sent om natten.
Politiet havde afspærret et almindeligt hus på en villavej, og der var stor aktivitet omkring det.
Politiet har holdt kortene tæt til kroppen, men nu kommer de med flere oplysninger efter flere dages undersøgelser.
(Artiklen fortsætter under billedet)


På den ellers fredelige solskinsø Bornholm var der pludselig stor politiaktivitet på en helt almindelig villavej natten til torsdag.
Først ville politiet ikke fortælle noget om, hvad der foregik på adressen.
Den vagthavende ved Bornholms Politi kunne på daværende tidspunkt kun bekræfte over for Presse-fotos.dk, at politiet var til stede på adressen, og at der var tale om en anmeldelse om noget mistænkeligt.
Men nu er politiet efter flere dages undersøgelser klar til at fortælle mere om situationen.
I et skriftligt svar til Presse-fotos.dk oplyser politiet, at politiaktionen på Thorkildsvej skyldtes et dødsfald.
Politiet fortæller desuden, at det var nødvendigt at foretage flere kriminaltekniske undersøgelser for at fastslå årsagen til dødsfaldet.
»Det ligger nu fast, at der var tale om et naturligt dødsfald,« fortæller Lene Bidstrup, der er presse- og kommunikationsmedarbejder ved Bornholms Politi.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store




