Han gjorde oprør i Venstre: “Speciel dag”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et par intense dage i Venstre fortsætter i dag, når partiet afholder gruppemøde. Her skal Troels Lund Poulsens nye retning for partiet drøftes.

Et presset Venstre holdt søndag et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Nyborg, hvor retningen for partiet blev drøftet, efter flere profiler var gået imod partilinjen.

Efterfølgende på pressemøde blev det lagt ud, at Venstres hovedbestyrelse bakker “fuldt og helt op om Venstres ledelse og den politiske retning, som ledelsen har lagt”.

“Hovedbestyrelsen forventer, at Venstres folketingsgruppe fremover står og stemmer sammen om de beslutninger, der opnås flertal for i folketingsgruppen,” lød det i udtalelsen søndag.

Tirsdag skal folketingsgruppen i Venstre så mødes efter udmeldingen i søndags.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, arkivfoto.

Blandt andet lød meldingen i søndags, at hvis medlemmer ikke var interesseret i at følge partilinjen, så ville de blive smidt ud.

I alt fem profiler valgte offentligt at gå imod partilinjen for nyligt, og en af dem er det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen.

Sammen med resten af folketingsgruppen skal han i dag diskutere det ultimatum, som ledelsen i Vesntre præsenterede søndag.

Det fortæller han til TV2 Nord.

Det mangeårige folketingsmedlem forudser en noget anderledes dag.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

“Jeg har siddet i Folketinget i mere end 15 år. I dag er lidt speciel. Jeg tror aldrig, jeg har været så spændt på udfaldet, som tilfældet er i dag. Nu må vi se, hvordan det går,” siger han.

Særligt emnet om at gå imod partilinjen, forventer han, at det bliver et samtalepunkt.

“Så vidt jeg er orienteret, drøfter folketingsgruppen, hvorvidt man altid og i fremtiden skal deponere sin stemme hos et flertal i gruppen,” udtaler Preben Bang Henriksen til TV2 Nord.

Partifælle har lagt sig fladt ned

Udover Preben Bang Henriksen, så valgte partifællen Amanda Heitmann også at gå imod partilinjen.

En beslutning, hun senere har valgt at fortryde. Hun er blevet villig til at følge partilinjen og agere loyal overfor Venstre, fortalte hun i et opslag på facebook.

“Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse har talt. De beslutninger, der er truffet, tager jeg selvfølgelig til efterretning,” indleder Amanda Heitmann sit opslag med og fortsætter:

“Jeg anerkender fuldt ud, at det forpligter at være medlem af Venstres folketingsgruppe. Det betyder også, at man nogle gange skal bakke op om beslutninger, som ikke svarer fuldstændigt til ens eget synspunkt. Det ansvar tager jeg på mig,” lød meldingen i søndags.

Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

Annonce
Annonce
Annonce