Weekendens blæsevejr gav Bornholms Politi omkring 15 anmeldelser om væltede træer, der spærrede veje og cykelstier rundt omkring på øen. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Ud over de væltede træer havde vinden revet et hegn omkuld ved en byggegrund. I Rønne gik det desuden ud over både skilte og afspærringsmateriel, som blæsten havde væltet. I samtlige tilfælde blev Vej og Park tilkaldt for at håndtere de vindrelaterede problemer, skriver Bornholm’s politi.


